Teknologier
Embedded
Software, der kører tæt på hardwaren, og en testproces, der gør kombinationen af hardware og software pålidelig.
- C/C++
- Rust
- Zig
- Lua
- Linux
- Yocto
- FreeBSD
- SQLite
Vi har arbejdet med software- og systemudvikling til indlejrede enheder, såkaldte embedded devices, i mere end 15 år. Det gælder både digitale produkter, hvor enheden er en del af det, I sælger, og software til enheder, der indgår i jeres egen drift, produktion eller infrastruktur. Vi udvikler, tester og vedligeholder algoritmer og biblioteker, der arbejder på de laveste niveauer, bl.a. med ZigBee- og Bluetooth-enheder, mDNS og tilpassede TCP- og UDP-baserede protokoller, og vi udvikler apps til Axis' kameraer (ACAP).
Vi arbejder i C og C++, i Rust og Zig, når hukommelsessikkerhed og ydelse tæller, og med Lua som indlejret scriptsprog. Linux-baserede enheder bygger vi typisk med Yocto, og vi kender også FreeBSD og SQLite som lette, robuste byggesten.
Det sværeste er ofte at teste kombinationen af hardware og software. Manuelle testopstillinger er tidskrævende og upålidelige, så vi bygger teststrategier, hvor tests er reproducerbare, kan køres af udviklerne efter behov, og hvor resultaterne er synlige for alle. En byggeserver står for linting, statisk kodeanalyse og paralleliseret byg og test til flere arkitekturer, både emuleret og direkte på enhederne i en veldesignet testopstilling.
Skal vi tage en snak?
Fortæl os om jeres udfordring, så vender vi tilbage med en ærlig vurdering af, hvordan vi kan hjælpe, og om vi er de rigtige.