Spring til indhold

Teknologier

Hybrid cloud

Offentlig cloud, hvor den giver mening, og egne eller regionale miljøer, hvor kontrollen tæller.

  • Docker/OCI
  • Kubernetes

Efter et årti med cloud first oplever vi, at vores kunder i stigende grad efterspørger balancerede driftsløsninger, der kombinerer fordelene ved offentlig cloud med øget kontrol og sikkerhed. En hybrid løsning kan holde følsomme data og forretningskritiske systemer i lokale eller regionale miljøer under jeres egen kontrol, mens mindre kritiske applikationer kører i offentlig cloud. Det gælder både forretningssystemer og digitale produkter, hvor kundernes data skal blive inden for bestemte rammer.

Det svære ligger i sammenhængen: Netværk og identitet på tværs af miljøer, integrationer, der virker uanset hvor systemerne kører, og én fælles måde at udrulle, overvåge og sikre det hele på. Vi designer arkitekturen, så placeringen af hver komponent er et bevidst valg, ofte med containere og Kubernetes som fælles fundament, så komponenter kan flyttes, når kravene ændrer sig.

Vi hjælper også med at hjemtage systemer og data fra globale cloud-udbydere, helt eller delvist, og med at erstatte proprietære cloud-tjenester med open source-alternativer, så I ikke er låst til én leverandør.

Skal vi tage en snak?

Fortæl os om jeres udfordring, så vender vi tilbage med en ærlig vurdering af, hvordan vi kan hjælpe, og om vi er de rigtige.