Atlassians Team ’24-konference er vel overstået, og i den forbindelse blev der annonceret mange større og spændende nyheder fra Atlassian. Hos Translucent har vi fulgt spændt med, og vil her dele et udvalg af, hvad vi lærte.
Jira hedder nu bare Jira
Siden Atlassian Jira kom frem for efterhånden mange år siden, er der kommet flere produkter til familien, som har haft hver sine målgrupper og features. Atlassian samler nu de bedste features fra de to produkter Jira Software og Jira Work Management til et samlet produkt, blot kaldet Jira.
Det gøres bl.a. for at sikre, at man får en mere konsistent oplevelse på tværs af projekterne, f.eks. i form af en mere ensartet navigation på projekterne. Man vil kunne slå features til og fra på projekterne, alt efter hvad man har behov for, uafhængigt at projekttype.
Der er også nye features på vej til det nye, samlede Jira. F.eks. bliver den forbedrede List View fra Work Management rullet ud på tværs:
her kan man, blandt andet, redigere issues og deres felter “live”, uden at skulle åbne dem enkeltvis.
Calendar view bliver også en del af alle projekter, så man kan få overblik over alle sine issues og tilhørende due dates i en kalender:
Jira Software Plans og Jira Work Management Overviews bliver slået sammen, så man kan får et samlet sted at få overblik over og planlægge opgaver (i Jira Premium):
En anden ny feature, som også bliver tilgængelig på de nye Jira-projekter, er Goals, en del af The Atlassian Platform, mere specifikt Atlas. De bliver tilgængelige på tværs af Atlassian-produkterne, inkl. Confluence og Jira, så man kan lave fælles mål og binde dem sammen med det man arbejder på, så alle kan følge med i, hvilke overordnede mål man bidrager til med sit arbejde.
Der er mange andre spændende features, som man kan glæde sig til på projekterne, bl.a. Forms, som man kender det fra Service Management-projekter, hvor man kan oprette skemaer, som skal udfyldes, når man opretter issues. Du kan læse mere om det nye Jira her: Welcome to the next era of Jira
NB: Jira Service Management, Jira Product Discovery etc. er dog fortsat separate produkter.
Atlassian Rovo
For et år siden blev Atlassian Intelligence lanceret, og siden er mange AI-features kommet til i Atlassians produkter. Atlassian har nu lanceret et nyt produkt, Atlassian Rovo, som er baseret på Atlassian Intelligence.
Det hjælper med at finde de data, man har behov for, lære mere om de data man har i virksomheden og hjælper også med at udføre nogle af de opgaver, man skal løse. Det gør det f.eks. i form af nedbrydning af opgaver, finde relaterede ressourcer fra f.eks. Confluence eller Figma, AI-automatiseringer, omskrive titler på issues så de er nemmere at forstå, opsummering af kommentarer og mange andre spændende features. Læs mere om Atlassian Rovo her: Unlock enterprise knowledge with Atlassian Rovo
Access hedder nu Guard
På konferencen mødte vi også Atlassian Guard, som er et produkt med fokus på sikkerhed i Cloud.
Det samler den funktionalitet, der var i Access og Beacon, og samtidig stiller ny funktionalitet til rådighed, som f.eks. data loss prevention-funktionalitet. Du kan læse mere om det her: Introducing Atlassian Guard
Endnu en gang en virkelig spændende konference
Det var blot nogle af de spændende nyheder, der var på produkt-fronten fra Team ‘24. En anden interessant (og også lidt trist) nyhed fra Atlassian er, at den ene af de to medstiftere, Scott Farquhar, stopper som co-CEO for Atlassian. Han og Mike Cannon-Brokes stiftede sammen Atlassian for 23 år siden, men nu er slut med CEO-rollen for Scott, der dog fortsætter i bestyrelsen og som rådgiver. Du kan læse hans udmelding omkring beslutningen her: The journey of a lifetime
Hvis du er nysgerrig på at høre endnu mere fra Team ‘24, se keynoten eller nogle af oplæg, der var, så kan du finde det her: https://events.atlassian.com/team-digital
Er I nysgerrige på, hvordan jeres virksomhed kan drage nytte af alle de spændende muligheder, som Atlassians produkter tilbyder? Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak!