I sidste uge udsendte Atlassian Security Advisory for Confluence, med ratingen CRITICAL. Heri anførte Atlassian, at alle versioner, der ligger før de senest udsendte, er sårbare, og de anbefaler en opgradering til de i dag frigivne versioner hurtigst muligt.
Hos Translucent har vi allerede været i kontakt med de af vores kunder som vi samarbejder med om Confluence, og har proaktivt foretaget mitigerende handlinger jf. Atlassians anbefalinger, og vi vil i denne og de nærmest kommende uger assistere vores kunder med at komme op på en patchet version af Confluence så hurtigt som muligt.
Vi anser sikkerhed for at være en meget vigtig faktor, da mange virksomheder ofte behandler følsom og/eller forretningskritisk data i deres Atlassian-applikationer. Derfor anbefaler vi alle at følge de anvisninger som Atlassian har udsendt. Det sker heldigvis ikke tit, at en angrebsvektor som denne bliver afdækket, men når det sker står vi selvfølgelig klar til at hjælpe, både vores faste kunder og andre, med at blive sikret bedst og hurtigst muligt.
Den udsendte advisory kan findes her.
Er du/I i tvivl omkring sårbarheden af jeres Confluence eller skulle du have spørgsmål til ovenstående, så kontakt os gerne via vores hjemmeside eller på telefon 70231044.