FishEye/Crucible 3.7: Bedre branch reviews!

Skrevet 6. Feb, 2015 i Atlassian, af Jacob Bank

Atlassian har nu udgivet FishEye og Crucible i en version 3.7, hvor hovedfokus har været at forbedre og automatisere branch reviews. Denne version understøtter også de seneste versioner af Git og Mercurial, samt indeholder en skare af mindre forbedringer og fejlrettelser.

Branch reviews der opdaterer sig selv automatisk

Du behøver ikke længere at huske at tilføje de seneste ændringer til dine branch reviews. Når et nyt commit er indekseret, så bliver reviewet automatisk opdateret til at inkludere dette, og alle deltagere bliver underrettet om de nye ændringer.

Atlassian har også forbedret oplevelsen af at arbejde med et branch review. Du kan slette uønskede filer fra reviewet, og de vil ikke blive tilføjet igen ved næste opdatering, medmindre at der er flere ændringer. At tilføje indhold til reviewet kan opleves som værende mange gange hurtigere end tidligere.

fishcruc3.7-pic1

Skab reviews, hvor end du er

Reviewing af dine branches er nemmere end nogensinde før. Med et enkelt klik kan du skabe et nyt review fra hvor som helst i din FishEye- eller Crucible-strøm.

fishcruc3.7-pic2

Supporter Git 2.2 og Mercurial 3.2

Denne nye release opdaterer Git og Mercurial til de senest udgivne versioner (Mercurial 3.2.4 og Git 2.2.2). Disse nye versioner har fixes til at forebygge den senest opdagede CVE-2014-9390 sårbarhed. Selvom FishEye og Crucible ikke er direkte påvirket af dette problem, så anbefales det, at du opgraderer dine Git- og Mercurial-klienter til den seneste version.

Fejlrettelser og forbedringer

Ud over de nævnte forbedringer indeholder den nye release et større antal fejlrettelser og forbedringer.

Læs mere

http://blogs.atlassian.com/2015/01/fisheyecrucible-3-7-powerful-branch-reviews/


Kontakt os