Hos Translucent synes vi, at det er virkelig spændende at følge med i udviklingen hos Atlassian, både med nye features og helt nye produkter, som kommer til. Vi ved, at det kan være svært at følge med i en travl hverdag, og vi har derfor samlet nogle af de nyheder vi har fundet særligt spændende over de seneste måneder i dette opslag.
Er du interesseret i at høre mere om, hvad jeres virksomhed kan opnå med Atlassians produkter? Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak!
Compass er nu tilgængeligt for alle
Compass er et værktøj til softwareudviklings-teams, hvor de kan holde styr på de komponenter, de udvikler. Formålet med værktøjet er at give et overblik over den software-arkitektur, man har og komponenter, den består af.
Compass indeholder et komponent-katalog, hvor man kan se alle software-komponenter på tværs af hele virksomheden og alle teams. Man kan få overblik over software-arkitekturen, de komponenter, den består af, hvilke relationer de har til hinanden, hvilket team der ejer dem og hvilke værktøjer, der bruges til at udvikle dem.
Det gør, at udviklerne meget nemmere kan finde information om komponenter, de ellers ofte skal bruge lang på at lede efter, f.eks. afhængigheder, eventuelle fejl og deployment-historik. Compass integrerer med GitHub, Bitbucket og Gitlab, så det er nemt at sætte komponent-kataloget op.
Compass gør det også muligt at få et overblik over de services, man har, og man kan følge med på forskellige parametre, man sætter op for dem:
Du kan læse mere om Compass her: Build a better developer experience with Compass, Atlassian’s new DevEx platform - Work Life by Atlassian
Loom er blevet en del af Atlassian
Atlassian har købt Loom, som er et værktøj, der gør det muligt at lave små videobeskeder, som man kan dele med andre. Formålet med at kunne dele videoer med hinanden er at understøtte, at mange teams nu i højere grad arbejder distribueret i både tid og sted. Derfor er der behov for at kunne kommunikere asynkront, dvs. at man at deler information og data, som ikke er afhængigt af tid og ikke kræver et svar med det samme. Det kan eksempelvis være et salgstema, som sender video updates til deres klienter, eller HR, som laver en personlig video til en ny medarbejder.
Loom vil blive integreret i de øvrige Atlassian-værktøjer.
Welcoming Loom to the Atlassian team - Work Life by Atlassian
Nye features
Templates til request types og workflows (Jira Service Management Cloud)
Mange har gennem tiden ønsket sig, at det var nemmere at lave en mere ensartet opsætning af Jira Service Management projekter, ligesom man kan med software-projekter. Det er vi nu kommet lidt tættere på. Når man skal oprette eller tilpasse et Jira Service Management projekt, bliver det ny muligt at vælge imellem forskellige templates til request type og workflows. I stedet for at man skal oprette dem helt fra bunden, vil der være forskellige templates, der er udarbejdet til forskellige typer teams og brugsscenarier, som man kan vælge imellem og bruge som udgangspunkt.
Når man opretter et nyt projekt eller når man skal tilføje en ny request type til et eksisterende projekt, vil man kunne vælge imellem de forskellige templates og man vil kunne previewe dem og se en beskrivelse af, hvordan deres felter er sat op.
Når man har valgt den template, man vil bruge, kan man, hvis man ønsker det, tilpasse opsætningen af den, f.eks. navn, beskrivelse, issue type og tilhørende workflow.
Hvis man vil ændre workflow for en request type er der også her kommet templates at vælge imellem. De er også designet til forskellige typer af teams og brugsscenarier. Her kan man også bruge preview til at se en beskrivelse og se de statusser, transitioner og eventuelle godkendelser, som workflowet indeholder.
Når man har valgt den template, man vil bruge, kan man også tilpasse opsætningen, bl.a. i form af navn på workflow og issue type.
Introducing request type and workflow templates in Jira Service Management!
Se sub-tasks på din backlog (Jira Software Cloud)
Det har længe været en ønsket feature hos mange at kunne se sub-tasks på backloggen for Scrum-projekter.
Som det var før, var det kun muligt at se subtasks direkte på backloggen i company managed Kanban-projekter. Nu kan man på alle backlogs i company managed projekter se sub-tasks, hvis man ønsker.
Man kan slå det til på ved at gå ind på backloggen, klikke på … og slå enhance my board and backlog til:
Coming soon! View subtasks directly on your backlog
Automation for Confluence - nu tilgængeligt for brugerne også (Confluence Cloud)
Hvis man har Confluence Premium eller Enterprise, så er det nu muligt at gøre automatiseringsreglerne tilgængelige for brugerne. Brugere vil fra en side kunne afvikle en automatiseringsregel, som er sat op af deres space eller site admin.
Hvis der er tilgængelige automatiseringsregler, kan man finde dem under lyn-ikonet:
og så vil man kunne afvikle dem ved at klikke på dem.
Administratorer kan sætte disse regler op ved at vælge Manuel triggers from page, når de sætter en ny automatiseringsregel op. Reglen kan sættes op, så man beder brugeren om input, f.eks. i form af tekst eller dropdowns, når de afvikler regeln.
📣 Automation for Confluence - Now Available to End Users! 🎉
Public links (Confluence Cloud)
Public links gør det muligt at dele Confluence-sider med andre uden at give dem adgang til Confluence. Det kan f.eks. bruges til at dele FAQs, pressemeddelser eller release notes med andre.
Det er muligt at bruge på alle sider, men man skal naturligvis overveje, om indholdet egner sig til at blive delt på den måde.
Hvis man ønsker at dele en side, så skal man først slå Public Links til på siden, og så får man et link, som man kan dele med andre. Hvis man slår Public Links fra igen, kan siden ikke længere tilgås fra linket.
På både site- og space-niveau kan administratorer styre, om det skal være muligt at bruge Public Links på sider, få overblik over hvilke sider, der bruger Public Links og få notifikationer om ændringer i indstillingerne eller brug af public links.
Public links er tilgængelige nu og på både Standard, Premium og Enterprise. Du kan læse mere om hvordan du sætter dem op og bruger dem her: Share content externally with public links
Introducing public links for Confluence - External sharing made simple and secure!
Presenter mode (Confluence Cloud)
Det her er måske ikke nødvendigvis en helt ny feature, men det er en som mange overser. Confluence-sider kan vises i presenter mode. Det er smart, hvis man gerne vil vise en Confluence-side til andre eller man vil bruge en Confluence-side som slides i en præsentation. Presenter mode gør, at siden vises i fullscreen og alle paneler, inline kommentarer osv. skjules, så man kun ser selve indholdet.
Hvis man vil sætte en side i Presenter mode, så skal man klikke på More actions-menuen (…) i øverste højre hjørne og vælge Presenter mode.
Siden bliver nu vist sådan:
og man kan vha. piletaster, Return og Space navigere på siden.
Derudover er der også et par smarte features:
- Cursor spotlight, så man nemt kan se curseren
- Light and dark mode, som man kan vælge imellem til selve præsentationen
- QR-kode, så det er nemt at dele linket til siden med deltagerne.
🔦 Feature spotlight: Presenter mode in Confluence
Batched comments i pull requests (Bitbucket Cloud)
I Bitbucket Cloud er det nu muligt at samle alle de kommentarer, der laves under et review på et pull request.
Når man tilføjer en kommentar til en pull request, kan man enten tilføje kommentaren med det samme ved at klikke på Add comment now eller klikke på Start review for at starte på et code review og for at samle de kommentarer og tasks, man laver under reviewet, sammen.
Når man er færdig med reviewet, bruger man Finish review til at afslutte reviewet og gøre de kommentarer og tasks, der er lavet undervejs, tilgængelige for andre, der arbejder på pull requestet:
De vil også modtaget en samlet notifikation omkring det review, du har lavet.
New in pull requests: Batched comments 🎉
Ny forside på Jira Mobile app´en (Jira Mobile)
Mange har ønsket en ny forside til Jira Mobile app´en, og den er nu blevet forbedret, så den er mindre teksttung, og så man nemmere kan tilpasse forsiden med links til de ting, man ofte bruger og har brug for nem adgang til. Man kan se forskellen på før og nu lige her:
October 2023: New Home screen reveal for Jira Mobile