Prisstigninger for Atlassians produkter

Skrevet 13. Sep, 2019 i Atlassian, Produkter, af Daniel Hostrup Eriksen

De seneste år har efteråret været tid for prisstigninger fra Atlassian, og i år er ingen undtagelse. Pr 3/10-19 vil vi se stigninger på tværs af hele porteføljen, og især Server-platformen bliver hævet væsentligt. Dette sker med baggrund i den store udvikling der har været af produkterne de seneste år og den fortsatte indsats på at være en kompetent og fremadskuende markedsspiller.

Prisstigningerne fordeler sig således:

Server

Nye licenser

Nykøb af Server-licenser stiger, afhængigt af brugerantal, med 40-340% - en betydelig stigning for nye kunder.

Fornyelser

Eksisterende kunder vil opleve en prisstigning på 15% dette år, og fremadrettet vil prisen stige til at matche de nye listepriser.

Data Center

Det laveste brugerantal for Data Center, 500, stiger med 70%. De resterende pristrin stiger 10-25%. Som med Server vil eksisterende kunder stige gradvist, dette år med 10-25%.

Cloud

Cloud-instanser med 100+ brugere (månedsbetaling) og 200+ brugere (årlig betaling) vil opleve prisstigninger. Eksisterende kunder vil stige gradvist, og nye kunder vil komme direkte på det nye pristrin.

Læs mere på Atlassian Future Pricing.

Hvad betyder det for mig?

Alle kunder vil opleve prisstigninger. Hvor meget afhænger af jeres nuværende brug af produkterne. Hos Translucent er vi allerede i gang med at kontakte eksisterende kunder for at få gennemført fornyelser inden 3/10 og derved opnå besparelser for så mange af vores kunder som muligt.

Går I med overvejelser om at opgradere og/eller migrere til en anden platform (Data Center, Cloud, Server) vil dette være et godt tidspunkt at slå til for at komme under den eksisterende prismodel.

Kontakt os gerne via vores hjemmeside eller på telefon 70231044 for en dialog om jeres licenser og et uforpligtende tilbud.

Kontakt os